Gratis Artikler .com
Hent artikler i denne Artikelcentral
til dine nyhedsbreve og websteder - gratis stof af kvalitet til fri afbenyttelse

  Artiklen af Stig Broström er læst antal gange : 2700    Antal ord i artiklen: 1194  
category

Anmeldelser Bøger Film m (186)
Artikel Marketing (13)
Billeder - Fotografering (11)
Computere, EDB og IT (95)
Forretningside online (3)
Forældre og Børn (27)
Have og køkkenhave (3)
Historie (7)
Hobby (24)
Hus - husejer (15)
Internet (42)
Kunst & Formidling (4)
Marketing Markedsføring (31)
Miljø og Miljøproblemer (4)
Naturen, planter og dyr (21)
Offentlig økonomi (3)
Personlig udvikling (45)
Politik (1)
Privatøkonomi (20)
Rejser og Rejseliv (16)
Sommerhus - fritidshuse (1)
Sundhed og Fitness (55)
Uddannelse - Uddannelser (36)
Vejr og Klima (3)
Vore kommende Kategorier (7)
X-> ENGLISH ARTICLES (5412)
 
Statistik for artikelsamlingen
Antal artikler: 6567
Antal artikelforfattere: 2397
Artikler vist 708535 gange


Nyeste forfatter
Janne Hansen
 


Portræt af forfatter på Gratis Artikler     En fortælling om overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole
Af: Stig Broström    99 or more times read
Submitted 2009-01-31 14:40:43
I november måned begyndte Oskar på 2,10 år som var blevet stor i vuggestuen at tale om, at han snart skulle i børnehave, hvilket var meget passende, da han ville blive tvangsudmeldt den måned han fyldte tre år.

I overensstemmelse med de bedste overgangspædagogiske principper aftalte Oskars vuggestuepædagoger med lederen fra børnehaven, at de i begyndelsen af december skulle komme på besøg med Oskar, således at han kunne danne sig et konkret billede af sin kommende børnehave, kammerater og stuepædagog.

Besøg i børnehaven
På den aftalte dag ankom Oskar til børnehaven sammen med sin pædagog og et par kammerater fra stuen. Hans nye stuepædagog tog også imod ham og viste ham stuen og legetøjet, men sagde så undskyldende, at hun ikke kunne blive, da der manglede personale på en af de andre stuer. Og væk var hun. På trods af denne uhensigtsmæssige disponering, som Oskars vuggestuepædagog på passende måde søgte at eliminere, fik han en dejlig dag i sin nye børnehave. Han legede med nogle børn, blev glad ved noget spændende legetøj og synes, det var storsjovt at spise sin medbragte madpakke sammen med de nye børn. – Alt i alt en dejlig dag.

Denne overgangsaktivitet ville forældrene følge op på. De aftalte med lederen, at komme på besøg en bestemt dag. Da de på det aftalte tidspunkt dukkede op i børnehaven, viste et sig at stuepædagogen ikke var på arbejde. Oskars mor var ret skuffet, men bed det i sig og gav ikke udtryk for det overfor sin søn. Så Oskar havde igen en god dag i børnehaven. Moderen aftalte så detaljerne om dag og tidspunkt efter jul, som skulle være Oskars første dag i børnehaven.

Så blev det juleferie. På trods af forskellige overgangskiks havde Oskar positive forventninger til at skulle begynde i børnehave. Han glædede sig og der blev i denne jul snakket meget om at skulke starte i børnehave. Han havde selv bestemt, hvilken madkasse der skulle indkøbes: ikke den med elefanter eller tiger men den med øjne. Den nye madkasse, der fungerede som symbol for hans fremtid som børnehave barn, blev stolt viste frem til bedsteforældre, venner og bekendte.

I juleferien blev bogen ”Totte skal begynde i børnehave” læst mange gange. Forældrene havde studeret børnehavens virksomhedsplan og havde refereret væsentlige pointer herfra til Oskar. Bl.a. at børnene selv dækker bord og selv hælder vand op fra små kander – ligesom i Oskars vuggestue.

Flere skuffelser
Drengen havde store forventninger til livet i børnehaven. Det at skulle starte i børnehave var udfordrende men også præget af tryghed, da aftalen var, at Oskars mor skulle gå med i børnehave hele den første uge. Så oprandt den store dag: første dag i børnehave. Oskar og hans mor ankom til børnehaven. Stor undren, ingen flag eller opslag om ”Velkommen til Oskar og hans familie”. Men der var et skilt ”Velkommen til Mohammed og hans familie”.

Ude på gangen kom en pædagog ud fra en stue. Hun så Oskar og hans mor og spurgte: ”Hvem er du?”. Oskars mor: ”Jeg hedder Sofie og er Oskars mor”. Hun havde en forventning om en fortsat kommunikation, men straks var pædagogen væk uden at præsentere sig eller foretage anden opfølgning. Så stikker lederen hovedet ud af kontoret og siger: ”Hov, er det I dag, at I kommer? Nå men jeg er altså lederen”. ”Mærkeligt” tænkte Oskars mor, har hun ikke noget navn?”, nå hun besindede sig og sagde sit navn og præsenterede Oskar for hende osv. osv. osv.

Principper for en god overgang
Ovenstående historie viser, at forældres meget positive initiativer ikke altid følges op af pædagogerne i børnehaven. Men det skal dog siges, at der rundt om i landet rigtig mange steder er udviklet et godt samarbejde mellem vuggestuer og børnehaverne. Og der er især i forbindelse med den næste overgang – overgangen fra børnehave til SFO/fritidshjem og børnehaveklasse – etableret faste rutiner, der sikrer børnene en god og tryg skolestart.

Uanset om det drejer sig om starten i vuggestuen, altså overgangen fra hjemmet og den trygge tid med barselsorlov til børnehaven, eller fra vuggestuen til børnehaven eller igen fra børnehaven til skolen, så kan der skitseres en række overgangspædagogiske aktiviteter som børn, forældre, pædagoger og børnehaveklasseledere må sikre bliver etableret.

Der må afholdes forældremøder, hvor forældrene orienteres om forskellene mellem det miljø børnene forlader og det, som de er på vej ind i. Fx er børnehavens rutiner, den tætte omsorg og aktiviteternes form og indhold af en anden art, end hvad forældrene er vant til i vuggestuen. Og børnehavens relativt frie og selvforvaltende liv adskiller sig meget fra den trods alt mere strukturerede hverdag og undervisning, børnene møder i skolen.

Faggrupperne må afholde samarbejdsmøder. Det er ikke sjældent, at pædagogerne fra vuggestuerne, børnehaverne, fritidspædagogerne og børnehaveklasselederne afholder møder i løbet af året for at skabe sammenhæng i børnenes liv. De søger at bøje deres læreplaner og pædagogiske principper, således at børnene oplever et flov og en kontinuitet.

Disse samarbejdsmøder kan også handle om udveksling af information om børnene. Det kan være meget vigtigt, at pædagogerne i børnehaven og børnehaveklasselederen har viden om de enkelte børn. Det giver de bedste muligheder for, at barnets møde med det nye miljø vil blive en succes. Pædagogen kan tilrette aktiviteter, så de passer til barnet, han/hun kan tage højde for barnets særlige individuelle sider og vander, således at det føler sig anerkendt og imødekommet. Det er det bedste grundlag for at opnå en følelse af selvværd.

Faggrupperne aflægger også hinanden gensidige besøg, hvor de observerer og fotograferer hinandens pædagogik for på efterfølgende møder at kunne stille udfordrende og nysgerrige spørgsmål til hinanden: Hvorfor gør i sådan og sådan, vi griber det helt anderledes an?

Men først og fremmest gælder det, at børnene mange gange har været på besøg i den konkrete institution (børnehave, skole og børnehaveklasse), som de i løbet af det næste halve år skal starte i. Afgørende er det, at børnene har en fornemmelse for det kommende steds fysiske miljø, har fået et billede på de voksne, som det skal være sammen med, - og meget vigtigt har skaffet sig positive erfaringer på disse besøgsdage. Fx deltog det i en sjov leg med nogle kommende kammerater elelr det oplevede en imødekommende, nærværende og forstående pædagog. Det er guld værd og kan ikke prioriteres højt nok.

Aller vigtigst er det dog, at barnet på sin første dag det nye sted mødes med ”flag og guirlander”, altså at det føler sig velkommen. Ikke kun den første halve time, men at der tages hånd om barnet over tid.

Som regel går det godt
Selv om pædagoger og børnehaveklasseledere i dag ikke har optimale arbejdsbetingelser, og rent faktisk ikke har tid og ressourcer til at gennemføre ovennævnte udvalgte overgangsaktiviteter – så gør de det alligevel i stort omfang. Det kan man som forældre og barn være glad for. Men vi må også forlange, at man i de kommunale budgetter rent faktisk giver plads til, at sådanne gøremål kan gennemføres uden at pædagogerne er tvunget til at opfinde magi og trylleri.
Forfatter resurse box:- Stig Broström er pædagog, ph.d. i småbørnspædagogik og ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Har i årtier beskæftiget sig med daginstitutionsforhold og indskolingen og skrevet mange bøger og artikler herom. Se på http://www.dpu.dk/om/stbr

Artiklen er fra Gratis Artikler
Lignende artikler:

HTML klar artikel. Klik på "Copy" knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK at links skal være aktive og forfatterens resursebox må ikke ændres.




Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.

Denne artikel af Stig Broström i Gratis Artikler med titlen 'En fortælling om overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole' blev fundet i kategorien ccc .
 
Tilmeld dig
Lær mere
 
Forsiden
Login
Upload artikler
Retningslinjer
Mest læste artikler
Link Directory
Om os
Kontakt os
Privatliv respekteres
RSS Feeds

Handlinger
Udskriv denne artikel
Tilføj til dine favoritter

SE HER !

Søger du et pålideligt vebhotel med masser af plads og nærmest ubegrænset trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt billigt nu.
KLIK og undersøg denne webhotel mulighed.