Undersøgelser viser, at der ikke findes tilfældig adfærd. Når vi tror, vi agerer spontant, så reagerer vi i virkeligheden i det skjulte ubevidst på subliminale indkodninger, som vi er ubevidste om.
Da underbevidstheden er karakteriseret ved, at vi ikke er bevidst om den, er det en vanskelig størrelse at arbejde med. Ikke desto mindre er betydningen af underbevidstheden i relation til vores adfærd mål for megen forskning.
Selvom vi ikke er bevidste om de mange indtryk, vi konstant modtager, påvirker de os så alligevel? Kan vi få en forbruger til at købe et bestemt produkt uden hun opdager, at hun er blevet påvirket til at gøre det? Hvis en iagttager ikke er opmærksom på en stimulus og derfor ikke mener, at den har fundet sted, er påvirkningen under bevidsthedstærsklen, dvs. der er foregået en subliminal påvirkning - sub betyder under, og limen betyder tærskel.
Hjernen
Før vi ser på nogle af de forsøg, der har fundet sted med subliminal påvirkning, kan det for forståelsens skyld være nyttigt at omtale nogle af de teorier, der findes om hjernes funktionsmåde. Det vurderes, at for hver 1 million stimuli, der passerer sansetærsklen, passerer én stimulus igennem den perceptionelle tærskel.
Kun en lille del af de mange informationer, vi modtager, indgår således i bevidstheden, fordi størstedelen blokeres af et filter og forbliver ubevidst. Vi modtager simpelthen for megen information til, at vi kan være bevidste om det hele, hvis vi skal kunne fungere i vort daglige liv.
Det menneskelige sind er i følge Freud som et isbjerg, delt i to dele. Toppen er bevidstheden, og indeholder vores rationelle, logiske jeg og vores moral.
Resten af isbjerget er ubevidst, det opererer uden for bevidstheden og er egoistisk, selvisk og selvcentreret. Ubevidstheden er derfor modtagelig for behov og impulser, der er totalt frastødende for det bevidste sind.
Det bevidste sind kan beskrives som en sekventiel processor, der arbejder relativt langsom og kun kan klare få ting ad gangen. Underbevidstheden er derimod en parallel processor, der fungerer hurtigt og kan gøre mange ting samtidig.
Hvis nogen i nærheden f.eks. nævner vores navn eller begynder at tale om noget, der er vigtigt for os, kan vi straks blive opmærksomme på indholdet i denne konversation, selv om vi er midt i en anden samtale. Noget tyder således på, at vi kan modtage information uden, at vi tilsyneladende har tildelt det vor opmærksomhed og er bevidst om informationskilden.
Hjernen har en kapacitet på omkring ti millioner bits pr. sekund, men vores bevidste del af hjernen kan kun bearbejde 45 bits information pr. sekund (nogle få ord).
På blot ti minutter kan vor ubevidste hjernedel således filtrere og bearbejde mere end 6 milliarder informations bits. Det meste slettes øjeblikkelig, mens en meget lille del (men stadig en stor mængde bits) er kodet til en ikke eksplicit hukommelse og kan påvirke adfærd, dog kun hvis den er målrettet noget bestemt.
Denne lille del bits, som er interessant når vi taler subliminal påvirkning, vil ikke umiddelbart kunne hentes fra hukommelsen, men den vil ligge der for potentiel genkendelse - vi kan genkende et ansigt, men kan ikke huske det detaillerede indhold af den bog, som vi prøver at læse hurtigt igennem.
De ting, man ubevidst genkender, er de ting, der stimulerer vore vigtige grundlæggende behov (f.eks. mad, tryghed, sex osv.). Størstedelen af vores hjerne arbejder således som et slags bredbånd, der modtager kolossale mængder information, men hvor filteret derefter selekterer, hvad det vil tillade at indtræde i bevidstheden.
Subliminal påvirkning
Subliminal påvirkning er ikke noget nyt fænomen. Allerede i 1898 udførte B. Sidis et eksperiment, hvor deltagerne fik vist små kort påtrykt et enkelt bogstav eller tal.
Afstanden mellem deltageren og kortet var så lang, at personen klagede over, at alt, hvad de kunne se på hvert kort, var en utydelig og uklar prik eller ingenting. Sidis formodede ud fra dette, at personerne ikke var i stand til at opfatte hverken bogstaver eller tal.
Da han imidlertid i der følgende anvendte en anden målemetode, ’forced-choice’ gæt, opdagede han, at personerne var i stand til at gætte kortenes kategori (bogstav eller tal).
Desuden opdagede han, at personerne bedre end ved tilfældigt gæt kunne identificere kortets præcise indhold. Forsøgspersonerne gav således selv udtryk for, at de ikke kunne se kortenes indhold.
Ikke desto mindre viste det sig ved forced-choice gætning, at de faktisk havde opfattet kortenes indhold. De deltagende personer tror, at de gætter - de er ikke selv klar over, at deres ”gæt” er bedre end det tilfældige gæt.
Drik Coca-Cola
Det mest omtalte forsøg på subliminal påvirkning fandt sted i 1957. Amerikaneren James Vicary hævdede, at han havde opnået dramatiske stigninger i salget af Coca-Cola og popcorn efter at han havde indlagt skjulte billeder på 1/2000 sekund i filmen ”Picnic”.
Hver femte sekund blev sætningerne ”Drik Coca-Cola” og ”Spis popcorn” vist. Coca-Cola salget steg 18% og popcorn salget 58%.
Sådanne salgsstigninger medførte naturlig nok en stor interesse for subliminal påvirkning (selv om Vicary’s hævdede salgsstigninger efterfølgende viste sig at være overdrevne).
Muligheden for subliminal påvirkning fangede således også CIA’s interesse, der anvendte deres egen tests i biografer. I et tilfælde opfordrede man publikum til ”Køb popcorn”, men i stedet stod mange i kø ved drikkevarerne, fordi forslaget fik dem til at blive tørstige. Årsagen til dette mente man var, at ”Sulten? Spis Pop-corn” er en uskadelig, harmløs befaling, som er irrelevant for underbevidstheden.
For at være effektiv må subliminale budskaber appellere til mere kraftfulde sindsstemninger. Skjulte budskaber synes derfor ikke at påvirke forbrugerne, hvis ikke de har interesse for produktet.
Forbrugere, der hader Coca-Cola, vil ikke engang overveje at drikke det – men tørstige, det blev de, af al den snak om popcorn! Andre forsøg har også vist, at en gruppe, der subliminalt eksponeres for tørst relaterede stikord, angiver sig selv som mere tørstige efter forsøget end før.
Der kan f.eks. være tale om billeder af en svedende bokser bliver placeret subliminalt og aktiverer den kognitive kategori tørst. Forsøgspersonerne synes at igangsætte denne automatiske proces på trods af, at de ikke har nogen bevidst opmærksomhed om, at de er blevet eksponeret for denne tørstfremkaldende stimuli.
Mickey Mouse
For at undersøge om man kunne påvirke holdningen til noget, der oprindelig var en neutral holdning til, præsenterede man subliminalt en gruppe for positiv information (billeder af Mickey Mouse, Disneyland mv.) samtidig med synlig visning af neutrale ansigter.
En anden gruppe fik vist de samme ansigter i forbindelse med subliminal påvirkning med hajer og andre uhyggelige ting. De neutrale ansigter forbundet med positiv information blev nu betragtet som positive, mens de førhen neutrale ansigter blev opfattet som fjendtlige eller aggressive, når de blev vist i sammenhæng med hajer.
Da de to grupper blev præsenteret for de neutrale ansigter flere måneder senere, var virkningen stadig den samme
I et andet forsøg blev en gruppe påvirket med ord, der beskrev folks stereotype forestilling om ældre menneskers langsommelighed, mens den anden gruppe fik neutrale stikord.
Den første gruppe gik efter påvirkningerne langsommere end den gruppe, der modtog neutrale stikord! Studierne peger hen imod, at der ikke findes tilfældig adfærd. Når vi tror, vi agerer spontant, så reagerer vi i virkeligheden i det skjulte ubevidst på subliminale indkodninger, som vi er ubevidste om.
Forfatter resurse box:-
Torkild Enevoldsen er direktør for Wowern Reklamebureau. Læs mere på http://www.anpetho.dk/butikken
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Torkild Enevoldsen i Gratis Artikler med titlen 'Subliminal påvirkning – kan vi manipuleres til køb?' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.
Udskriv
denne artikel
Tilføj til dine favoritter