Når man fotograferer fugle, bliver der masser af billeder, der ikke duer. Det skyldes, at fuglefotografering er en krævende form for fotografering. Men dermed er det også en udfordrende form for fotografering, som rummer mange af jagtens momenter, uden at det går ud over byttet. De mange fejlskud er helt gratis med et digitalt kamera. Men det rette fotoudstyr er vigtigt, for at man ikke kun tager fejlskud, men opnår nogle rigtigt gode fuglebilleder ind imellem.
Det er ærgerligt, når man kikser et godt fuglemotiv, men det er i hvert fald godt, at de spildte billeder ikke også bliver til spildte penge. Simpelthen, fordi man uden omkostninger kan slette dårlige digitalbilleder. Der er næppe andre former for fotografering, hvor det at kunne slette dårlige billeder gratis er så stor en lettelse. Men hvilket digitalkamera skal man så vælge?
Der er to former for digitalkameraer, der i vore dage giver gode muligheder for fuglefotografering. Det drejer sig om digitale spejlreflekskameraer med udskiftelig optik, og det gælder digitale kameraer med fast optik, men med stort zoom-omfang. Ofte omtales denne kategori af kameraer som prosumer-kameraer, fordi de henvender sig til den mere krævende fotoamatør, end blot til den almindelige amatørfotograf, som ønsker at tage billeder af familien og som rejseminder. (Enhver fotograf vil normalt investere i et fotoudstyr, der bygges op omkring et digitalt spejlreflekskamera.)
Fælles for de to typer digitalkameraer er, at det især er kikkertvirkningen af linsen, der er afgørende. Det vil sige, hvor meget objektivet forstørrer motivet. For som bekendt er fuglen jo ofte fløjet, når fotografen er kommet tæt nok på den. Så jo længere væk fra fuglen, man kan tage et rimeligt billede, des flere chancer får man som fuglefotograf.
Kikkertvirkningen af objektivet udtrykkes ved objektivets brændvidde i forhold til det areal, som objektivet danner billedet på inde i kameraet. Da der er forskellige standarder for, hvor stort billede, der dannes i forskellige digitalkameraer, er der opstået en tradition for at sammenligne digitalkameraets brændvidde med de ’gamle’ småbilledkameraer, der tager billeder i formatet 24 x 36 mm, og som mange er bekendte med.
For fuglefotografering i 24 x 36 formatet har et 400 mm objektiv i mange år været opfattet som en standard. Det kan opnås ved en ’fast brændvidde’ eller ved et zoom-objektiv, der mindst kan blive så langt som en brændvidde på 400 mm.
Hertil kommer, at det kan opnås ved, at man tilføjer en konverter, som er en ekstra forstørrende linse mellem kamerahuset og telelinsen. En konverter forstørrer brændvidden enten 1,4 gange eller 2 gange.
I de fleste tilfælde vil man få mest glæde af en forstørrelse på 1,4 gange, fordi man derved ikke nedsætter teleobjektivets skarphed så meget som med en 2 gange konverter. Ved at kombinere et teleobjektiv på 300 mm med en 1,4 gange konverter får man således en passende brændvidde til fuglefotografering.
I de seneste år er flere og flere teleobjektiver og kameraer blevet forsynet med en anti-ryste funktion (stabilizer / stabiliser). Det er en vidunderlig opfindelse, som gør det langt nemmere at tage skarpe billeder, der ikke er ødelagt af de rystelser, som man selv leverer, hvis man ikke har udstyret på et godt stativ. Hermed er vores fotoudstyr til fuglefotografering blevet meget bedre.
For de kameraer, der ikke kan skiftes objektiv på, kan man som tommelfingerregel sige, at jo længere zoom, jo bedre. Men dette skal dog tages med et gran salt. Hvis zoomobjektivet ikke er særligt skarpt i sin mest forstørrende brændvidde, har man naturligvis ikke meget glæde af det.
Jeg bruger selv som ekstra kamera til blandet fotografering et digitalkamera med 12 ganges zoom. Det går fra en moderat vidvinkel til en brændvidde, der svarer til 420 mm, altså ikke nogen dårlig brændvidde til fuglefotografering. Og så har jeg jo mulighed for at fotografere fuglenes levesteder som landskab og meget andet med det samme zoomobjektiv.
Så kan man spørge sig, hvorfor bruge alle fuglefotografer så ikke den slags kameraer, når de både virker mere handy og bestemt også er billigere end digitale spejlreflekskameraer. Og svaret handler om flere ting.
Hvorfor er digitale spejlreflekskameraer bedre til fuglefotografering
Det er ikke blot objektivets brændvidde, der er afgørende for, om det er et godt objektiv til fuglefotografering. Det er – foruden objektivets kvalitet – også et spørgsmål om, hvor lysstærkt et objektiv, det er. Det har tit betydning ved fuglefotografering, fordi fuglene er mest aktive om morgenen og sidst på dagen, hvor det dermed er mest oplagt at fotografere dem.
Desuden bevæger fuglene sig meget omkring, så der er brug for at ’fryse’ fuglens bevægelser for at få et skarpt billede af fuglen. Et teleobjektiv på 400 mm skal helst ikke have en mindre største blænder end bl. 5,6. (En mindre blænder udtrykkes ved et større tal, f.eks. bl. 8).
Hertil kommer en meget smart finesse ved digitalkameraer: Man kan regulere lysfølsomheden af den sensor, der tager imod lyset inde i kameraet og omdanner det til en digital billedfil. Også her bruger man et mål, man har hentet fra tidligere. Man bruger udtrykket ASA, hvor 100 ASA er en standard lysfølsomhed, som kan øges, ofte ved at blive doblet op, så næste trin er 200 ASA.
Dette er også muligt for de mindre digitalkameraer, men her er problemet, at kvaliteten af billeddannelsen forringes kraftigere end ved de større spejlreflekskameraer. Så hvor man kan slippe godt fra at tage fuglebilleder på – lad os sige – 400 ASA med et spejlreflekskamera, så vil der på mange mindre digitalkameraer komme meget digital støj i billedfilerne, så de slet ikke holder den samme kvalitet.
Endnu et område, hvor digitale spejlreflekskameraer er de mindre kameraer langt overlegne er deres hurtighed, både ved autofokus, og hvor hurtigt billeder kan tages i rækkefølge.
Der findes i dag adskillige rigtigt gode kameramærker, der konkurrerer om fotografernes gunst, så det kan være svært at vælge det rette kamera til fuglefotografering. Fro spejlreflekskameraerne skal man ikke blot tænke på kameraet, men se på det som starten af indkøb af et fotoudstyr, der senere kan udvides.
De fleste vil nok være bedst tjent med at starte med at købe et billigt kamerahus fra et af mærkerne: Canon, Nikon eller Olympus og dernæst finde sig et passende teleobjektiv med anti-rystefunktion.
Måske kan man være heldig at finde et godt, brugt teleobjektiv. Det er nemmere at tjekke et brugt objektiv end et brugt kamerahus. I alle tilfælde ville jeg som sagt lægge vægt på at få enten et kamerasystem med anti-ryste funktionen indbygget eller som Canon og Nikon med anti-ryste funktionen i teleobjektivet.
Ligeledes vil jeg anse det for et krav til et digitalt kamera med en indbygget lang zoomlinse, at der var indbygget antiryste funktion i udstyret. Antirystefunktionen øger markant antallet af skarpe billeder.
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Søren Breiting i Gratis Artikler med titlen 'Hvilket fotoudstyr til fuglefotografering, når man ikke er fotograf?' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.
Hvilket fotoudstyr til fuglefotografering, når man ikke er fotograf?
Udskriv
denne artikel
Tilføj til dine favoritter