Hvis du har været husejer i nogle år, kender du nok efterhånden de steder, hvor huset taber varme, men har du gjort noget ved det? Der er de steder, hvor det er forholdsvis nemt at gøre noget ved varmetabet, og så er der de steder, hvor det er svært. Prisen følger også ofte mønsteret. De nemme ting er forholdsvis billige at ordne, mens de svære ting er rimeligt kostbare.
De lette forbedringer
Der er ting, som det er let at gøre noget ved :
* Isolering på loftet. Det er som regel nemt at isolere på loftet, hvis du har et uudnyttet loft. I dag skal du nok regne med at du skal have omkring 30-35 cm isolering på loftet for at isoleringen lever nogenlunde op til dagens standard. Samtidig skal du sørge for, at du har en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen. Husk at du helst ikke må flytte gangbroen, da den normalt er en del af tagkonstruktionen. I stedet kan du købe isoleringselementer, som kan fungere som gangbro, og som blot skal lægges ovenpå den gamle gangbro. En god biting ved loftsisolering er, at du får ryddet op i det skrammel, som du sikkert efterhånden har samlet sammen på loftet.
* Et huset tæt ved sammenføjningen mellem loft og vægge og mellem vægge og gulv? Mange, især ældre huse, er utætte, hvor loftet møder væggen og væggen møder gulvet. Når det blæser cirkulerer der luft ind og ud af huset og gennem isoleringen, med træk, kuldegener og et stort varmetab til følge. Hvis du lægger en solid fuge med acrylfugemasse ved/bag skyggelister og lignende kan du afhjælpe problemet meget effektivt, men det skal gøres grundigt. Samtidig gør du komforten i huset bedre. Acrylfugemasse er i den forbindelse et effektivt middel, som er nemt at have med at gøre. Stænk og værktøj kan nemt afrenses med vand, sålænge fugemassen ikke er størknet endnu.
* Er hulmuren isoleret og er isoleringen stadig på plads og i orden? Mange hulmursisoleringsprodukter har det med at sætte sig med tiden, så isoleringsevnen nedsættes. Hvis hulmuren slet ikke er isoleret eller isoleringen har sat sig er det forholdsvis simpelt at få fat på et isoleringsfirma, som kan blæse ny isolering ind i muren eller fylde hulmuren op igen.
* Isolering af varmerør og varmtvandsrør. Hvis ikke isoleringen af dine rør er god, kan der være mange penge at spare her. Med moderne rørskåle er isoleringen simpel, afhængig af, hvor rørene løber henne.
* Udskiftning af vinduer. Udskiftning af vinduer er overkommelig, selv om det koster en del penge. Udgifterne afhænger også af, om du er nødt til at skifte hele vinduet eller du kan nøjes med ruden. Gevinsten i form af varmebesparelse og bedre komfort i huset er til gengæld stor. Hvis du vil begrænse din risiko for, at hænge på et vindue, som ikke kan bruges fordi du har målt forkert, skal du lade en fagmand opmåle og isætte ruderne. Hvis du selv måler forkert står du selv med hele ansvaret og vinduesfabrikanterne har jævnligt en del problemer med gør-det-sev-folk, som har målt forkert.
De sværere forbedringer
Det er straks sværere at tage sig sammen til at gøre noget ved de lidt besværlige (og dyre) projekter
Eksempler på de steder, som det er besværligt at gøre noget ved er:
* Indvendig eller udvendig isolering af vægge. Indvendig isolering kan kræve flytning af radiatorer, el-installationer og lignende. Udvendig isolering kan kræve flytning af vinduer og døre og måske tagudhæng. Altsammen noget, som gør projektet besværligt.
* Isolering af krybekælder. Hvis du overhovedet kan komme ind i krybekælderen, kan gulvet isoleres nedefra, men det er et støvet, beskidt og ubekvemt arbejde i en krybekælder med måske 60 cm højde. Hvis ikke der er nogen dampspærre under gulvet er du nødt til at opsætte en dampspærre før du isolerer. Alternativer er at isolere gulvet ovenfra, men det kræver, at du tager gulvet op. Der er flere årsager til, at du ikke skal fylde krybekælderen op med isoleringsmateriale, så la' vær med det selv om det synes at være en nem løsning.
* Isolering af udnyttet tagetage. Det kræver ofte "krybekælderlignende" arbejde i skunken og der er som regel ikke meget plads at arbejde på. Alternativet er at tage de gamle vægge ned og opsætte isolering og dampspærre og nye gipsplader svarende til en indvendig isolering af ydervægge. Fordelen ved den løsning er, at væggen kan rykkes indad, så der er mere plads til isoleringen (men mindre plads i rummet). Husk at der helst skal være en ventilationssprække på fem centimeter mellem isolering og undertag, medmindre undertaget er diffusionsåbent.
En såkaldt termofotografering (fotografering af huset med et varmefølsomt kamera) kan give dig mange oplysninger om de svage steder i dit hus og vise dig om det er nemt eller svært at spare penge på varmeregningen
Måske ved du nu lidt mere om de svage steder i dit hus, nu er det bare om at gøre noget ved det!
Forfatter resurse box:-
Søren Bach Rasmussen er webmaster på hjemmesiden http://www.sparenergiogpenge.dk, som har tips til energibesparelser og nyheder og artikler om energi.
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Søren Bach Rasmussen i Gratis Artikler med titlen 'Kender du de svage steder i dit hus?' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.