Start med at kende dit forbrug
Det er vigtigt at du har overblik over, hvor meget energi du bruger, når du starter. Aflæs dit forbrug af el, vand og varme mindst en gang om måneden. Hvis du er skrap til at bruge regneark kan du plotte tallene ind i regnearket og ud fra det nemt lave et diagram, som illustrere dir forbrug (se billedet til højre). Husk at det er nemmest at sammenligne tallene, hvis du regner energiforbruget ud pr. dag (medmindre du altid husker at aflæse målerne den samme dag hver måned). Når du begynder kan du også bruge de tal, som din energileverandør giver dig hver gang, du har indsendt en måleraflæsning. Problemet er bare at vurdere de svingninger i tallene, som der normalt er hen over året, f.eks. i varmeforbruget. Har du oliefyr, stokerfyr, træpilleovn eller brændeovn er det noget sværere at vurdere forbruget, men du må gøre det, så godt du kan.
Den bedste rækkefølge
Du skal helst bruge følgende rækkefølge for at få mest muligt ud af din ulejlighed og din investering:
1. Start med de lette besparelser, som at skrue ned for varmen i huset.
2. Isoler huset på loftet, i hulmuren, dine varmerør og udskift punkterede termoruder eller sæt forsatsruder med energiglas op. Så er du godt rustet til du eventuelt skal have nyt opvarmningssystem
3. Gå videre med de lidt større besparelser. Få dig f.eks. en brændeovn.
4. Udskift gamle termoruder til lavenergiruder.
5. Overvej et nyt opvarmningssystem. Der kan være mange penge at spare på langt sigt, men det er en stor investering. Grunden til, at du skal vente med fyringsanlægget til du har isoleret huset mest muligt er, at du måske kan nøjes med et mindre og billigere varmeanlæg, fordi du ikke længere har så stort et varmebehov i huset. Muligvis skal dit gamle fyr skiftes alligevel til den tid, fordi det er slidt op.
Bliv ved med at holde øje med forbruget
På den måde kan du se effekten af dine investeringer i isolering, nye ruder, daglig adfærd etc. Hvis du pludselig ser en stigning i energiforbruget er du, eller nogen i din familie måske begyndt at slække lidt på spare-rådene.
Hvis du noterer graddagene fra DMI for den måned , der er gået, kan du nemt sammenholde dit energiforbrug med vejrforholdene og du kan se om, og hvor meget din isolering virker
Forfatter resurse box:-
Søren Bach Rasmussen er webmaster på hjemmesiden http://www.sparenergiogpenge.dk og skriver artikler om energi og energibesparelser.
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Søren Bach Rasmussen i Gratis Artikler med titlen 'Hvordan kommer jeg i gang med at spare på energien?' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.