Der er rigtigt mange unge, der interesserer sig for dyr, natur og miljø eller er fascineret af de moderne bioteknikker, som får stadig langt større anvendelse inden for medicin og industri.
For at kunne få det faglige grundlag for at kunne beskæftige sig med disse områder, skal man tage en uddannelse som biolog. I løbet af biologistudiet vil der være mange muligheder for at vælge ud og specialisere sig, fordi det biologiske område er kolossalt og i hastig udvikling.
At tage en uddannelse til biolog vil betyde, at man skal læse på universitetet i mindst 5 år, efter man har taget studentereksamen eller en anden eksamen, der giver adgang til at studere på universitetet.
Man kan studere biologi på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) (Odense) og Aalborg Universitet (AAU).
Sådan en fuld universitetsuddannelse består af en 3-årig bachelor uddannelse efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse, der inkluderer specialet.
Du kan i princippet forlade studiet som bachelor efter de første tre års studium, men så vidt jeg ved, regnes sådan en bachelor ikke rigtigt for noget endnu, så du gør altså bedre i at fortsætte studierne med kandidatuddannelse. Denne vil du sikkert også blive endnu mere glad for, idet du her i høj grad vil specialisere dig, så du kan studere den del af biologien, du er mest interesseret i.
Når man skal vælge uddannelse, skal man ikke blot se på, hvilken uddannelse man har lyst til at gå i gang med. Man skal i virkeligheden tænke mest på, hvilke typer job man har lyst til at tilbringe sin arbejdstid i i fremtiden.
Som uddannet biolog får du mange muligheder for ansættelser i mange forskellige funktioner, blandt andet afhængig af, hvordan du har specialiseret dig under biologistudiet.
Et klassisk område for biologer er at undervise i biologi i gymnasiet og på andre lignende uddannelser. Biologilærere i gymnasiet skal også have et eller to flere fag, som de kan undervise i. Kombinationen biologi og idræt har været meget populær tidligere, fordi der er noget fagligt overlap mellem fagene i biologistudiet og i idrætsstudiet.
Andre populærere kombinationer for gymnasielærere var tidligere biologi med geografi/geologi, men da geografi ikke længere fylder så meget i gymnasiet, så er denne kombination vist ikke længere så attraktiv.
Derimod er kombinationer mellem biologi og fysik eller kemi gode, fordi der i perioder mangler fysiklærere i gymnasiet. I vore dage eksisterer der mange forskellige kombinationer for gymnasielæreres fag, så biologilæreren har måske samfundsfag også eller helt andre fag.
Foruden stillinger som biologilærer findes der mange biologer beskæftiget inden for miljøforvaltning i det offentlige, så som i kommuner og regioner. Ligeledes er biologer beskæftiget i Miljøministeriet, selv om der har været en kraftig tendens til at ansætte først og fremmest jurister og økonomer (DJØF’er) i de fleste ministerier i en årrække.
Rigtigt mange biologer er ansat i industrien med opgaver inden for forskning og udvikling, ligesom der bliver flere og flere biologer ansat med opgaver knyttet til miljø. De kommende klimaforandringer og hele belastningen af vores globale miljø vil sikkert betyde, at folk med en biologisk uddannelse bliver endnu mere efterspurgt til sådanne områder.
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Søren Breiting i Gratis Artikler med titlen 'Uddannelse til biolog – Biologer forsker, underviser og arbejder både i det private og offentlige' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.