TUBU er en ny forkortelse i det danske sprog. Den bygger videre på forkortelsen UBU, som betyder Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Når T føjes foran, og forkortelsen bliver til TUBU, så henviser det til, Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Det tiår, som der refereres til, er det internationale tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling, på engelsk The Decade of Education for Sustainable Development.
Denne dekade eller dette tiår går fra 2005-2014, så vi er over halvdelen af tiden i tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling, TUBU.
Det er UNESCO under FN, som har fået ansvaret for gennemførelsen af tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling på det internationale plan, men naturligt nok er det de nationale regeringer, der har det endelige ansvar for udviklingen i det enkelte land.
I Danmark har Undervisningsministeriet påtaget sig ansvaret for den overordnede udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling igennem tiåret.
Hvad er uddannelse for bæredygtig udvikling
Et af formålene med tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling (TUBU) er at finde frem til, hvad uddannelse for bæredygtig udvikling bør være i det enkelte land. Det lyder måske lidt underligt, at FN sætter noget i gang, man egentlig ikke rigtig ved, hvad er, men det er der gode grunde til.
Der er ingen tvivl om, at bæredygtig udvikling er blevet sat på dagsordenen internationalt og til en vis grad også nationalt og lokalt. Hermed tænkes der på, at mange træk i den nuværende udvikling ikke kan fortsætte – de er ikke bæredygtige. Det kan være i forholdet til klima, til andre sider af miljøet, i forhold til den sociale udvikling, i forhold til økonomien m.v.
Ønsket om bæredygtig udvikling bliver derfor et ønske om at undgå de dele af udviklingen, der ikke kan fortsætte, samt sætte en bedre udvikling i stedet. Det lyder kønt og rigtigt, men i praksis er det meget mere kompliceret.
Vi kan blot se på spørgsmålet om, hvem der skal bestemme, om en del af udviklingen er bæredygtig. Eller hvem skal betale for en mere bæredygtig udvikling?
Som det er nu, er der en generel tendens til, at de, der har fordele af ikke at tænke bæredygtigt, ikke selv rammes af konsekvenserne af en ikke-bæredygtig udvikling.
Hermed bliver spørgsmålet om en bæredygtig udvikling et meget mere kompliceret spørgsmål, hvori der er indbygget masser af både små og store konflikter. Interesserne er simpelthen forskellige.
Dette er tilfældet, når vi ser på forskellige interesser i det enkelte land, eller vi betragter bæredygtig udvikling på globalt plan. Vi kan tage de vanskelige beslutninger om at undgå for voldsomme forandringer af klimaet gennem reduktion af udledningen af kuldioxid som et godt eksempel.
Hertil kommer endnu mere vanskelige og uhåndterlige konflikter mellem de nulevendes interesser og kommende generationers interesser. Og disse er allerede sat i centrum gennem definitionen af bæredygtig udvikling fra Brundlandrapporten:
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
- For hvor meget er nok, når vi taler om at opfylde nuværende behov, og hvilken sikkerhed skal vi sikre for fremtidens generationers muligheder for at de kan få opfyldt deres behov?
Herved er vi ved kernen i uddannelse for bæredygtig udvikling: Det må dreje sig om at blive en aktiv og kompetent medspiller i samfundets udvikling, hvor der tages højde for såvel ens ’børnebørns’ kommende levevilkår såvel som andre menneskers vilkår for at få et rimeligt liv i Danmark og i andre dele af verden.
Dermed bliver uddannelse for bæredygtig udvikling i høj grad et spørgsmål om demokrati og engagement.
Forfatter resurse box:-
Få en flot gratis rapport om udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling, som bl.a. rummer eksempler fra folkeskolers arbejde med UBU her: http://tubu.dk – webstedet handler om Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Søren Breiting er dybt involveret i udviklingen af bæredygtig udvikling i Danmark, samt aktiv internationalt i DESD og ser TUBU som et middel til skoleudvikling. Søren Breiting er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, campus København, se mere om Sørens arbejder på http://www.dpu.dk/om/breiting
Copyright Søren Breiting. Vær venligst opmærksom på, at du er velkommen til at gengive denne artikel på dit website eller i et elektronisk nyhedsbrev, så længe du ikke ændrer noget, inklusiv disse oplysninger om forfatteren og holder alle links aktive.
HTML klar artikel. Klik på "Copy"
knappen for at kopiere artiklen til dit clipboard. HUSK
at links skal være aktive og forfatterens resursebox
må ikke ændres.
Firefox brug venligst som sædvanligt markér, kopier og indsæt, tak.
Denne artikel af Søren Breiting i Gratis Artikler med titlen 'Hvad er UBU og TUBU – Uddannelse for Bæredygtig Udvikling' blev fundet i kategorien ccc .
Søger du et pålideligt vebhotel
med masser af plads og nærmest ubegrænset
trafik med mulighed for lige så mange domæner, du kan ønske
dig, så kik nærmere på denne pålidelige webhost. Det er faktisk utroligt
billigt nu. KLIK
og undersøg denne webhotel mulighed.
Hvad er UBU og TUBU – Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Udskriv
denne artikel
Tilføj til dine favoritter