Gratis Artikler – info til forfattere
Kære forfatter.
Mange tak for dit engagement i brugen af GratisArtikler.com til dine artikler.
GratisArtikler er kommet godt ind i det nye år 2009, som bliver det tredie årstal for http://www.GratisArtikler.com , der så småt blev startet op i februar 2007.
Jeg håber, du ligeledes er kommet godt i gang med året trods finanskrise og nu accelererende generel økonomisk krise. Her kan din brug af GratisArtikler.com komme til at betyde rigtigt meget positivt for din virksomhed i de næste år.
Omkring årsskiftet rundede GratisArtikler.com milepælen 1000 artikler online.
Et stigende antal af de nye artikler har været engelsksprogede, fordi udenlandske marketingfolk har opdaget, hvilken guldgrube der ligger i at aflevere nye artikler til GratisArtikler.com. Det vender jeg tilbage til.
Vi har også rundet 2 andre store milepæle. Vi er nu over 250 forfattere, og vore artikler har været set mere end 150.000 gange, sådan som du selv kan følge med i det i venstre spalte på GratisArtikler.com, hvor der er aktuelle oplysninger om disse ting. Alle tre milepæle finder jeg er meget tilfredsstillende.
Under ’Mest læste artikler’ i den røde barre Directory i højre menu kan du se, hvor ofte de mest viste artikler har været fremme. Listen viser desværre kun de 10 mest sete artikler. Den liste vil jeg meget gerne have meget længere. Men det er da glædeligt at se, at den mest læste/viste artikel nu er vist ca. 4.000 gange. Det giver et lille indtryk af det potentiale for kommunikation og markedsføring, som artikler på GratisArtikler.com rummer.
De mange artikelfremvisninger har noget at gøre med, at artikler på GratisArtikler.com bliver indekseret meget fint i Google og andre søgemaskiner. Vi har ca. 1.500 sider indekseret i Google i øjeblikket.
Samtidig har GratisArtikler.com en såkaldt page rank (PR) på 4. Page rank går fra 0 til 10, og mange websteder har stort set ingen page rank. Googles page rank er en noget forsinket indikering af, hvor vigtig Google opfatter et website. Man kan se et websites page rank, hvis man har installeret Googles search bar i sin browser, og der har bedt om, at den inkluderer page rank. – Undskyld, det bliver nemt lidt teknisk.
På http://www.arcanaweb.com/resources/article-directories.html kan man se eksempler på mange engelsksprogede ’article directories’, hvor antallet af store grønne G mærker indikerer Googles pagerank. Så GratisArtikler.com med Page Rank 4 klarer sig altså godt i Google.
Summasummarum er, at artikler på GratisArtikler.com har en super god chance for at blive fundet, når folk søger i Google på passende søgeord. Jeg er overbevist om, at vores gode page rank har noget at gøre med, at vi har rigtigt mange gode originale danske artikler i artikelcentralen. Og her kommer jeg tilbage til den store interesse fra enkelte udenlandske marketingfolk.
De vil ikke blot være intereseret i, at deres artikler vises hyppigt, men andre aspekter kan betyde mere. Dette drejer sig om, at det er et websted med høj page rank, og at der ikke bruges såkaldte NOFOLLOW tags, der forhindre søgemaskiner i at følge links i artikler.
NOFOLLOW tags er blevet indført på de fleste engelsksprogede artikelcentraler for at dæmme op mod spam. Dette har jeg heldigvis endnu ikke fundet nødvendigt med GratisArtikler.com, så derfor kan alle fortsat høste det optimale af de links, der er placeret i forfatterens resurseboks.
Denne info blev sendt til forfatterne, der var tilmeldt GratisArtikler.com pr. email den 18. januar 2009. Se de øvrige dele af mailen i følgende links:
Første artikel til GratisArtikler.com er den sværeste
Artikelforfatter – Lidt mere avancerede råd
Dear Author at GratisArtikler.com
Fortsat god skrivelyst til GratisArtikler.com
Bedste hilsener
Søren Breiting
Redaktør af www.GratisArtikler.com